Historie
Blidah bebyggelsen er opført i perioden 1933-35 og var på mange måder eksperimenterende og nyskabende. Fem gamle landsteder dannede grundlaget for opførelsen af tyve husblokke, alle liggende forskudt for hinanden og med gavlene stik nord-syd. På denne måde opnåede man bedst mulig udsigt og optimale lysforhold.
Parken med de store gamle træer blev storslået anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen og blokkene tegnet af arkitekterne Edvard Heiberg, Karl Larsen, A. Skjøt-Petersen, Ivar Bentsen, Acton Bjørn og Jørgen U. Berg. Bebyggelsen ligger i parken. De gamle træer er bevaret og udenomsarealerne er græsplæner med flisepartier ind til indgangene.
Arkitekterne ville bygge moderne og mange eksperimenter blev afprøvet. Det var nytænkning at forestille sig middelklassen bo i lejlighed i stedet for i villa.
Lejlighederne blev indrettet med centralkøleanlæg og centralvarme i kamrene samt skakter til affald.
Blokkene blev under opførelsen meget forskellige, men med gennemgående ligheder. Det gule murværk går igen, men nogle steder er murværket stribet og andre steder er der brugt usorterede sten. Dette giver en fornemmelse af at kigge i en pose med blandede bolscher.
Skjøt-Petersens blokke har deres eget særpræg med flere pyntelige detaljer som halvrunde karnapper og altaner samt pudsede hvidmalede felter f.eks. som altaninddækninger. Hertil kommer fine murede rammer om stuevinduerne, som i øvrigt er let forstørrede i forhold til de øvrige vinduer.
Bygherren Rasmus Nielsen stiftede i forbindelse med opstarten af byggeriet foreningen Socialt Boligbyggeri. Denne var dog ikke helt med det sociale perspektiv, som navnet tilsiger, idet mange af lejlighederne var store og havde plads til tjenestefolk, og de var således ikke målrettede til mindrebemidlede. Men byggeriet skabte på sin vis røre også i de finansielle kredse, idet realkredittens folk kun ville yde reducerede lån til bygherren. De konservative realkreditfolk fandt det yderst risikabelt, at ejendommene ikke var med gårdsplads som andre ordentlige ejendomme. Nogle var endda bange for at bebyggelsen ville ende som slum.
I dag er dette unikke byggeri mere attraktivt end nogen sinde. Denne oase beliggende ved Strandvejen og tæt på skov og strand opfylder stadigvæk arkitekternes mærkesag om gennemsigtighed i kombinationen bebyggelse-landskab. Det er efterlignet også udenfor landets grænser og har inspireret
til lignende byggerier i efterkrigstiden.
Navnet "Blidah" stammer fra et af de fem landsteder, som blev sammenlagt. Datidens ejere af landstederne var ofte handelsfolk, som rejste eksotiske steder, der inspirerede dem, og "Blidah" er derfor opkaldt efter en oase i Algier.
Således gennemstrømmer mange tidsaldre denne smukke parkbebyggelse nord for København.
Kilde: Strandvejen før og nu ( af Bo Bramsen)
April 2017: vi har netop modtaget denne artikel fra Icopal om Blidahparks tilblivelse
